Export & engrossalg af juletræer og pyntegrønt mm. i mere end 35 år

Her kan du læse om vores forskellige services

Vi har arbejdet med juletræer i mere end 30 år, og yder vore kunder den bedste ekspertise på området. Prima, Standard & Natur kvalitet på flere forskellige produkter, heriblandt nordmannsgran, rødgran og blågran.

Vi plejer og oparbejder alle vore træer, og sætter en ære i ordenligt og effektivt skovarbejde. Derudover kan vi varetage meget entrepenør arbejde, og kan yde service på forskellige områder – kontakt os og hør nærmere.

Uanset hvortil der ønskes levering, og uanset antal af træer, kan vi med vores kompetencer inden for palletering og logistik sørge for effektiv udførsel af enhver ordre. 

Juletræer

Vores primære salg af juletræer, er af sorten nordmannsgran, for mange, også kendt som “Abies Nordmanniana”. Derudover kan vi skaffe rødgran og blågran til de der måtte ønske – vi kan dog altid lave de bedste tilbud og yde det største udvalg mht. nordmannsgran. 

Juletræerne bliver alle mærket i sorteringer der følger det godkendte sorteringssystem i Europa. Systemet er designet således at der er en etiket farve for kvaliteten og højden på træet. Dette giver dig som køber en sikkerhed for at juletræet opfylder de krav der er blevet pålagt juletræsproducenter at følge, og du kan dermed være helt tryg ved, at du køber en juletræs kvalitet der lever op til dine forventninger. 

Etiketteringen kan ydermere tilpasses den enkelte kundes ønske, hvis der skulle være nogle særlige design præference – det kunne eksempelvis være et logo der ønskes påsat etiketten. Vi har mulighed for at bistå med rådgivning omkring dette uden meromkostninger, så du som kunde opnår den højeste tilfredshed. 

Nordmannsgran

Vores kerneprodukt er nordmannsgran juletræet. Det er det vi sælger mest af, og vores erfaring er at det også er dette træ som forbrugeren foretrækker – den udvikling har vi set det seneste årti, og derfor kan vi skaffe stort set alle størrelse af denne sort. Nordmannsgranen er karakteriseret ved at være tilpas fyldigt, ikke for bredt samt har en helt særlig duft der virkelig kendetegner julen for mange mennesker i mange lande. Træet er en særdeles hårdfør sort, og kan vokse i selv barske klimaer.

Rødgran

Rødgran er for mange danskere opfattet som det oprindelige juletræ, og blev alment brugt til dette i Danmark fra 1800-tallet. 

Danmark har i mange år været hjemsted for Rødgran, og er en af dansk skovbrugs primære træarter. Som juletræ er det derfor et traditionelt valg, og er blevet pyntet i mange danske hjem i flere århundrede. Rødgran er et forholdsvis slankt og rankt træ og har fine grønne nåle der er ens på alle sider. 

Blågran

Blågran er et flot stedsegrønt nåletræ med korte og flotte blålige nåle, samt mellemstore hængende kogler. Træet har en flot kegleformet vækst, og er særdeles vindstærk, men er bedst i solen.  Som juletræ bliver træet brugt i mindre grad, det er dog stadigvæk en favorit blandt visse kundesegmenter – et lidt mere anderledes valg, om end stadigvæk brugt. Blågran bliver ofte forvekslet med nobilis, der anvendes som pyntegrønt.

Juletræer
Pyntegrønt

Pyntegrønt - Klippegrønt

Op i gennem de seneste årtier er der blevet produceret masser af juletræer og klippegrønt i Danmark. Danmark er klart europæiske mestre i produktionen af juletræer og afskåret gran, og producere flere millioner træer og flere tusinder tons af afskåret gran, pyntegrøn/klippegrønt. Klippegrønt sælges primært til  brug i kranse, eller lignende dekorationsvarer. 

I vores sortiment finder du klippegrønt/pyntegrønt i sorterne … 

Nordmann - Pyntegrønt

Meget populært produkt, vi sælger i bundter af min. 5 kg. Der er tale om pænt klippegrønt, ægte nordmannsgran, med fantastisk granduft, flot grønt farve og fyldige grene – ligesom vi kender det fra vores juletræer – kvaliteten er altid i højsædet hos Silva-Green. 

Nobilis - Pyntegrønt

Nobilisen er særligt genkendelig på de nærmest sølvgrå nåle, der er en farve som minder om en mellemting mellem blågrå og blågrønne nuancer. Nobilis-sorten har tætsiddende ensformige nåle i begge sider, og er i gennemsnit cirka 3 cm. lange. Nobilisen er det mest eftertragtede produkt til klippegrønt, hvilket kan skyldes de tætsiddende nåle der giver ekstremt flotte og fyldige grene – sammen med nordmannsgran, er nobilis klippegrønt/pyntegrønt vores mest solgte og efterspurgte dekorationsvare.  

Chryotomeria - pyntegrønt

I vores sortiment finder du også  Chryptomeria sorten. Denne sort er ligeså et flot grønt træ, der har tydelige og markante grønne nåle. Træet er særligt kendt for evnen til at få en speciel bronze-lignende farve i vinterhalvåret. Grenene er forholdsvis smalle ift. nordmannsgran og nobilis, men tilfører enhver dekoration et helt særligt twist ved at skille sig lidt ud, med sine tætte, høje form. 

Cypres

Ædelcypres er en anden sort der ligesom Chryptomeria adskiller sig lidt fra nobilis og nordmannsgran, ved at være lidt af en nicheart. Cypres klippegrønt anvendes ofte i forbindelse med højtider, bryllupper, begravelser og lignende. Blandt andet ser denne sort meget brug i dekorationer og håndbuketter samt kransebindinger. 

Bjergfyr

Bjergfyr ser sin primære anvendelse som gravdækning som fyringsflis og afdækningsgrønt, men er også nogen steds anvendt i dekorative øjesmed. kogler. Grenene har lange nåle mørkegrønne nåle, hvis form adskiller sig en smule fra de andre ædelgran.

Omorika

Serbisk søjlegran, der er mere kendt som Omorika-gran er et andet stedsegrønt træ, med slankt opret vækstform. Nålene på Omorika gran er kendetegnet ved at have en grå underside, med en flot dyb mørkegrøn farve på oversiden. Dette gør at denne type træ ofte indgår som en del af en dekoration i f.eks. kranse eller buketter.

Pottegroede juletræer

Prima Nordmannsgran Juletræ i potte

Juletræ i potte, juletræ med rodklump eller blot pottetræ, er et produkt der i nyere tid oplever en stigende interesse fra slutbrugeren. Det skyldes faktorer som bæredygtighed der fylder mere og mere blandt den gængse forbruger, men muligheden for den mindre størrelse gør også træet super anvendeligt i små boliger, rum/lejligheder. 

  • Nordmannsgran i potte med flot rodklump
  • Juletræet i potte til køkkenbordet, de små værelser, altanen eller den lille stue
  • Udelukkende 1.-sortering (Prima-træer)
  • Lang holdbarhed, med mulighed for genplantning
  • Tabet af nåle er ligesom afskårne nordmannsgran på det laveste niveau 

Det pottegroede juletræ har den særlige unikke egenskab at det kan plantes på ny i haven. 

Palletering & Logistik

Med den bedste type af paller, og samarbejde med de bedste speditører, er du med silva-green altid sikker på at opnå rettidig levering med hvert læs værende omhyggeligt palleteret og pakket, så der ikke opstår uheld med knækkede grene eller andre former for reklamationer. 

Levering i hele europa

Med Silva-Green får du selvfølgelig rettidig levering i hele Europa. Med vores indgående kendskab til logistiske muligheder, sikrer vi dig en sikker og ubeskadiget levering af juletræer eller klippegrønt. Det kan vi garantere, fordi vi har været i branchen i mere end 30 år og har leveret flere hundredetusinde træer til glade kunder der har været tilbagevendende i alle disse år. Gå ikke på kompromis med god service! Det er vi stolte af kunne sige i Silva-Green, at vi i hvert fald ikke gør. 

Højeste kvalitet af palletering

Vi bruger kvalitetspaller, der har en særdeles stærk bund hvilket gør skademarginalen minimal. Skulle der være nogle problemer, er vi naturligvis altid klar til at bistå med hurtig og effektiv service. 

ENtrepenør & skovarbejde

Udover vores primære beskæftigelse i juletræssalg og produktion, samt produktion af træerne naturligvis, beskæftiger vi hvert år 10-25 mand, gennem hele året. Vores dygtige medarbejder udgør et solidt a-klasse hold, der levere arbejde indenfor … 

Traditionelt skovbrugsarbejde for private skovejere
  • Skovning 
  • Plantning 
  • Kultur-vedligeholdelse

.. Og meget mere. Vi har kompetencer til at klare mange forskellige opgaver og kan lige så bistå med både rådgivning og konsulent arbejde – vi er eksperter i juletræer, og har øje for god kvalitet og langsigtede, rentable resultater.